Benedicte i bassinet 1

 

Børnehjertefondens svømmehold svømmede 82,2 km i Hørsholm Svømmehal.

Søndag den 4. oktober 2015 løb ’Den Store Svømmedag’ af stablen, og børn og voksne hoppede i svømmebassiner i hele landet for at svømme så langt som muligt til fordel for Børnehjertefonden. I Hørsholm Svømmehal deltog Børnehjertefondens nationale svømmehold, hvor 14 børn født med en hjertefejl også svømmede for den gode sag. Holdet svømmede i alt 82,2 km. 

 

Hørsholm Svømmehal var med til at sætte fokus på Børnehjertefonden og det arbejde, der bliver gjort for hjertesyge børn og deres familier, og på ’Den Store Svømmedag’ blev dørene åbnet og entreen var gratis for alle, der havde lyst til at være med til at svømme for en god sag. Børnehjertefondens svømmehold havde trænet hele året til denne dag, og alle børnene havde sat sig individuelle mål i samarbejde med deres træner, og alle glædede sig til at sætte nye personlige rekorder i svømmebassinet i Hørsholm. Børnehjertefondens svømmehold inkl. deres forældre og trænere nåede i alt op på at svømme 82,2 km. 

Der blev i alt svømmet 483,85 km i svømmehallen i løbet af Den Store Svømmedag