Eccologobanner

 

Ecco Walkathon tog et skridt for Hjerteforeningen og Børnehjertefonden

 

ECCO Walkathon i København samlede søndag den 20. september 1.000.000 kr. ind.

775.000 kr. gik til SOS Børnebyerne og Hjerteforeningen/Børnehjertefonden tilsammen og ekstraordinært 250.000 kr. til Røde Kors. 13.000 deltagere gik i front for de gode formål og brugte søndagen i motionen og den gode sags tjeneste.

13.000 gå-entusiaster havde valgt at bruge deres søndag til at gå en tur for velgørenhed. Turen, som gik igennem København, havde til formål at støtte SOS Børnebyernes og Hjerteforeningens velgørende projekter. Helt ekstraordinært havde ECCO i lyset af den verserende flygtningekrise desuden valgt at donere et ekstra beløb på 2,5 kr. per kilometer, deltagerne gik til Røde Kors. I alt blev der samlet 1.000.000 kr. ind. 775.000 kr. gik til SOS Børnebyerne og Hjerteforeningen tilsammen og 250.000 kr. til Røde Kors, der blev overrakt fra scenen på Kastellet efter et veloverstået Walkathon.

Donationen til Hjerteforeningen støtter et forskningslegat, der skal hjælpe til at reducere forekomsten af hjertesygdomme via forebyggende initiativer samt Børnehjertefondens arbejde med Rumlerikkerne.

Kastellet lagde traditionen tro rammen om arrangementet, hvor de populære DR-værter Signe Molde, Christian Fuhlendorff og David Mandel var værter. Dagen bød på aktiviteter og underholdning for alle, og deltagerne kunne i år vælge mellem den traditionelle Familie-rute på 6 km eller udforske byen på den nye 8 km Street Food-rute, hvor turen gik over Papirøen.

Ud over de mange gå-glade danskere, skridtede en række kendte ansigter også for i den gode sags tjeneste. Heriblandt gik den populære blogger og tvillingemor Mette Marie Lei Lange af sted med tvillingeklapvogn på familieruten, hvor Jacob Riising var vært. Vicki Berlin tog Fitness-ruten og Ahn Lee Street Food-ruten, der blev lanceret i samarbejde med Berlingske Media. Traditionen tro deltog Grevinde af Frederiksborg, Alexandra, der gik sammen med Prins Nikolai og Prins Felix. For de mest gå-glade, bød magasinet I Form på ekstra hårde strabadser på Fitness-ruten, der var 10 km lang.

Efter den veloverståede gåtur kunne deltagere opleve Rasmus Walter give koncert på Kastellet, samt se donationerne blive overrakt til henholdsvis SOS Børnebyerne, Hjerteforeningen og Røde Kors af Anna Kasprzak og Vivi Okholm.

”Igen i år har vi haft en fantastisk dag, hvor fællesskab, motion og velgørenhed er blevet forenet på bedste vis. Vi er som altid imponerede over, at så mange mennesker vælger at benytte en fridag på både at dyrke motion og samtidig støtte op om de velgørende projekter. Det har også været dejligt at se populariteten for de nye ruter, hvor man ser byen på nye og aktuelle måder, mens man gør noget godt for sig selv og for andre,” siger Vivi Okholm, Global Sponsorship og Event Manager for ECCO.

ECCO Walkathon fortsætter sin ”gåtur” gennem landet og samler således penge ind til SOS Børnebyerne og Hjerteforeningen i Odense, Kolding og Aalborg den kommende måned.

Odense: 26. september
Kolding: 10. oktober
Aalborg: 17. oktober

Billetter kan købes på www.eccowalkathon.com.

Prisen er 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn til og med 12 år.

Se billeder fra dagen her.