Langeliniebanner2

Masser af højdemeter ved Tilst

Langelinieløbet blev kørt den 14. juni i en mild vind i bakkerne omkring tilst.

Team Rotary Favrskov og Børnehjertefondens seje cykelhold havde til dagen taget navnet Team Børnehjertefonden Rotary Favrskov og cyklede for første gang i det nye tøj. Uden sammenligning var vi således det største hold der deltog - og alle gennemførte.

Nogle tog den næstlængste distance på 72 km mens vi var en gruppe der valgte at holde os til 40 km ruten. Børnehjertefondens udsendte tog de 40 km sammen med Rasmus, som havde en målsætning om at slå sidste års tid på ca. 1:58. De første 20 km foregik i direkte modvind med (mindst) 15 sekundmeter, så gennemsnitsfarten har nok ikke været meget over de 20 km/t - det kunne se svært ud for Rasmus. Men så kom medvinden og Rasmus satte for alvor god fart! På de sidste par hundrede meter kunne BHF's udsendte ikke længere følge med og måtte slippe Rasmus' hjul. Super flot kørt - og tak for en god tur Rasmus. Rasmus kom ind som nr. 25 og havde kørt med en snitfart på 24,3 i tiden 1:38:33 - altså ca. 20 min. hurtigere end sidste år. Med en lidt hurtigere kørende makker kunne tiden nok have været under 1:30 :-)

På den lidt længere rute kom Kevin, Gert og Mathias i mål sammen, og havde klaret en flot tid på 2:49.

Alle kom flot igennem løbet, og det var dejligt endnu en gang at se hvilket fantastisk sammenhold der er, og den fantastiske kampgejs I ALLE viser!