MajaBanner

 

 

Historien om Maja

 
Maja er født i 1993 og vi fik på tredjedagen at vide at der var en mislyd med hjertet. Hun blev først overført fra Herlev til Glostrup og siden hen videre til neonatal afdelingen på Riget, hvor de efterhånden fandt ud af, hvad hendes hjertefejl bestod i. Den var forholdsvis kompliceret, men uden akut behov for operation. I de første år var vi ofte på hospitalet grundet en af hjertefejlene der gav hende nogle anfald af hurtig hjerterytme med en puls på omkring 300, hvilket hun behøvede medicin for at få tilbage til normalt niveau.

I 1998 blev Maja så opereret 2 gange, hvilket fik fikset et hul i hjertet og en forsnævring af lungepulsåren, men gav hende en utæt hjerteklap. Hun har efterfølgende fået foretaget mindre operationer for hendes arytmier, og med hendes nuværende medicin er anfaldene heldigvis kun sporadiske, men dog stadig forekommende.
 
Maja er fysisk ikke helt på niveau med hendes jævnaldrende, men med jævnlig motion kan hun næsten det samme som andre. Det kræver dog en lidt mere planlagt hverdag, da specielt søvnbehovet ikke må negligeres. Så fungerer hun ikke.
 
Maja har taget en uddannelse som Social og Sundhedshjælper, og arbejder som fast vikar på et plejehjem. Hun har deltaget i Styrkeprøven siden starten. De første år under lettere tvang, da faderen er en af lederne, de sidste år langt mere frivilligt...

 

Majauphillfoto2

foto1