Kevinbannermallorca

 

Licenscykelrytter med hjertefejl - Historien om Kevin Meinhardt

 
Kevin er født i 1993.

Kevin blev født på Herlev hospital den 16. december 1993. 2 dage gammel blev han overflyttet til Glostrup hospital, hvor der blev konstateret mislyde ved hjertet. 3 dage gammel blev Kevin så overflyttet til Rigshospitalets neonatal afdeling, hvor man fandt flere forskellige hjertefejl. Den største hjertedefekt var yderst alvorlig (manglende højre hjertehalvdel), hvilket betød at Kevin på 5 dagen fik han sin første større operation.

Yderligere har Kevin fået 3 større operationer inden har var fyldt 3 år, således at kredsløbet han har i dag er ændret så det fungerer bedst muligt i forhold til det manglende hjertehalvdel. Derefter har Kevin fået pacemaker som 16 årig og for et år siden et mindre indgreb hvor man lukkede nogle ekstra blodårer omkring hjertet.
Ud over hjertefejlen er Kevin middelsvær tunghør, og bærer til daglig høreapparater, og har i skoleforløbet benyttet forskellige audio hjælpemidler.
Kevin fungerer godt i dagligdagen, og er snart færdig med en kontoruddannelse i offentlig administration med speciale i økonomi. Generelt bliver han hurtigere træt og har brug for sin søvn, for at kunne fungere optimalt i det daglige

Kevin brænder for cykelsporten og er selv aktiv cykelrytter i D klassen. Han har dog grundet sin hjertefejl svært ved og hænge på, da hans blod løber passivt til lungerne og dermed har ilten sværere ved blive pumpet rundt i kroppen.
Kevin har en meget stor vilje og motivation til at gennemføre hvert løb. ”Man står da ikke af når man har meldt sig til løb” er Kevins indstilling.

Kevin er på et fysisk niveau, som ingen havde drømt om han kunne opnå. Han har således overrasket lægerne gang på gang. Før han kastede sig over cykelsporten var han aktiv løber og har gennemført flere halvmaraton.
Kevin har deltaget i Styrkeprøven hvert år siden starten og været lige begejstret hvert år. Det er blevet til flere nye venskaber. Kevin er meget begejstret for kombinationen med cykelmotion, nye venskaber og en fælles målsætning for alle deltagere omkring gennemførsel af et motionsløb.

På et tidspunkt kan det blive nødvendigt med en hjertetransplantation, det vides ikke.

Da han blev født mente lægerne det var ved 15 års alderen, men på nuværende er hans hjertemæssige tilstand stabil.

 

 

 KevinTourDeVestKevinritter