klubber sh l
 

Ecco Walkathon

Se video om Ecco Walkathon

Nicklas kom til verden seks uger for tidligt. Da han blev undersøgt, kunne lægen høre en mislyd ved hjertet, og da lille Nicklas kun var en uge gammel, opdagede lægerne, at noget var helt galt. Blodet løb ikke tilbage til hjertet, som det skulle, og hans iltoptagelse var alt for lav.

Nicklas er en af de omkring 500 børn, der hvert år fødes med en hjertefejl, som er en af de mest alvorlige medfødte misdannelser. Selvom behandlingen af medfødte hjertefejl er forbedret markant, kan hjertebørnene og deres familier se frem til en hverdag fuld af angst og usikkerhed for fremtiden, til utallige undersøgelser, indlæggelser og til et liv med langvarig medicinsk behandling. Målrettet forskning har sikret, at 85 % overlever indtil voksenalderen.  

Giv penge med fødderne 
Ved årets Ecco Walkathon kan du støtte de to velgørende formål Børnehjertefonden og SOS Børnebyerne. Børnehjertefonden støtter familier med børn, der har en medfødt hjertesygdom. 

Donerer du dine gå-penge til Børnehjertefonden, er du med til at støtte forskning i medfødte hjertesygdomme og give familier med hjertebørn er tiltrængt pusterum fra hverdagen på et rekreationsophold sammen med andre familier i samme situation.

Ecco Walkathon i 2015
ECCO Walkathon finder sted i hele Danmark. Du kan vælge mellem ruter på 6, 8 og 10 kilometer. Ecco Walkathon finder sted 4 gange i løbet af året:

  • På Kastellet i København den 20. september
  • I Odense den 26. september
  • I Kolding den 10. oktober
  • I Aalborg den 17. oktober