forskning livskval l
 

Forskning i bedre livskvalitet

Mange hjertebørn får mulighed for at leve et næsten normalt liv, fordi forskerne har fundet nye måder at behandle børnehjertesygdomme på.

forsning livskvalitet lille

Forskning i bedre livskvalitet

Omkring hvert 4. barn har større eller mindre problemer pga. deres hjertesygdom. De bliver hurtigt trætte, når andre børn løber rundt og leger, spiller fodbold eller dyrker sport, der får pulsen op. De kommer til at være uden for sammenholdet og diskrimineres og de har ofte svært ved at skabe kontakter som andre raske. Det bliver selvfølgeligt særligt tydeligt, når de bliver ældre og hvor hverdagen er mere aktiv end dengang de var små.

De seneste år er det blevet mere og mere klart at mange af de børn som har en såkaldt kompliceret eller særlig alvorlig sygdom desværre også har større eller mindre grader af hjerneskade som en dels af deres hjertesygdom. Det giver problemer med socialisering, og en del vil have større eller mindre tegn på DAMP eller ADHD, som det kaldes i dag. En del vil have indlæringsproblemer og finmotorikken kan halte meget efter, hvilket har betydning for evne til at lære at skrive tydeligt.

Det kan i vores PC dage lyde som et ligegyldigt problem hvilket imidlertid langt fra er tilfældet, når det kommer til skole, uddannelse og senere jobmuligheder. Også dette fører til sociale problemer som kan være store, ja nærmest uoverstigelige og give problemer i mange år fremover, måske hele livet.

Derfor støtter Børnehjertefonden forskningen i, hvordan hjertesygdommen begrænser hjertebørnenes liv, og hvordan vi kan hjælpe børnene til at få et bedre liv


Hvis du er forsker og søger støtte 

Læs om ansøgning om forskningsstøtte her