Kom gratis med på ECCO Summer Camp 2018


Er du hjertebarn mellem 10-15 år? Og har du lyst til sjove aktiviteter i sommerferien sammen med andre hjertebørn? Så er ECCO Summer Camp måske noget for dig?

summercamp

I den første uge af skolernes sommerferie, uge 27, har du nu mulighed for at komme på sommerlejr sammen med andre børn med hjertesygdom. På lejren vil du lære en masse andre hjertebørn at kende og I vil lave en masse sjove og hyggelige aktiviteter sammen – bl.a. udflugt til Legoland, sportsaktiviteter, danseundervisning, kreative værksteder, hygge omkring bålet og filmaften.

Hvem kan deltage? Alle hjertebørn mellem 10-15 år kan deltage. Du skal kunne være af sted uden din mor eller far, og tager du medicin, skal du selv kunne stå for det. Du sover på dobbeltværelse sammen med et andet hjertebarn. Der er frivillige voksne og hjertesygeplejersker med på Summer Campen.

Hvor skal vi være?
Summer Campen finder sted på ECCOs eget konferencecenter i Tønder. Vi forsøger at arrangere en fælles bus, som samler hjertebørnene op i de større byer.

Hvornår er det?
Summer Campen finder sted den 2.-5. juli 2018.

Hvad koster det?
Det er gratis af deltage.

Hvordan tilmelder du dig?
Senest den 1. maj skal du sammen med din mor eller far melde dig til via dette link her: www.trippus.net/2-juli-2018-webside. Vi fordeler pladserne efter først til mølle-princippet.

Hvordan får vi mere at vide? Har du eller dine forældre spørgsmål til ECCO Summer Camp, kan I kontakte Rikke Morthorst, projektleder på tlf. 33669942 eller mail rikkem@hjerteforeningen.dk eller Mette Hattens på mail mhattens@hjerteforeningen.dk.

Detaljeret program for dagene følger snarest.

Vi glæder os til at se jer alle!