cykel

Har du hørt om Styrkeprøvens cykelhold?

Er du over 14 år og hjertesyg, og har du lyst til at være med på et cykelhold, hvor vi mødes fem gange om året og træner op til deltagelse i to forskellige cykelløb, og også finder tid til at hygge os sammen, så er Styrkeprøvens cykelhold måske lige noget for dig!

 

Styrkeprven samletBetingelser for deltagelse

For at deltage skal du enten være medlem af Hjerteforeningen eller GUCH. Du skal ikke have erfaring eller forkundskaber med at køre på racercykel for at kunne deltage, men du skal dog være vant til at cykle, og du skal have lyst til også at træne på egen hånd mellem samlingerne, så du til den sidste samling kan gennemføre Tour de Vest på 70 km. Ved årets første samling får du udleveret cykel, cykeltøj, cykelhjelm, pumpe og ekstra slanger. Børnehjertefonden dækker derudover alle udgifter i forbindelse med transport, overnatning, mad og drikke samt deltagergebyr til cykelløbene.

Som ny på holdet koster det 2.000 kr. at deltage, og har du været med før, så koster det 1.000 kr. Styrkeprøvens cykelhold ledes af tidligere cykelrytter Gert Palner og Christian Helth Louby, som begge har et hjertebarn, der er med på holdet. Derudover deltager hjertelæger fra Skejby og Rigshospitalet, så ofte det er muligt.

 

Samlingerne i 2016

I 2016 mødes vi fem gange i løbet af året til fælles samlinger, hvor vi alle træner sammen. Til to af samlingerne deltager vi også i et cykelløb. Samlingerne ligger fordelt rundt omkring i Danmark, så du skal forvente en del transport, for at være med. Nedenfor kan du se datoerne og lokalitet for de fem samlinger. Som deltager skal du mindst deltage på fire af de fem samlinger, heraf på begge motionsløb - ”Langelinjeløbet” og ”Tour de Vest”, du skal løbende udfylde din træningsdagbog, og du må ikke ryge eller drikke til samlingerne.

 

Datoer for de fem samlinger:

    •      9.-10. april 2016 i og omkring Holte
    •      21.-22. maj 2016 i og omkring Ishøj
    •      11.-12. juni 2016 i Tilst inkl. deltagelse i Langelinjeløbet
    •      13.-14. august 2016 i og omkring Vejle
    •      3.-4. september 2016 i Taastrup inkl. deltagelse i Tour de Vest

Der er et begrænset antal pladser på Styrkeprøvens cykelhold, så hvis du har lyst til nye udfordringer på racercykel, så skal du skynde dig at melde dig til, inden det er for sent.

 

Tilmelding

Du melder dig til Styrkeprøvens cykelhold ved at kontakte Christian Helth Louby på mailadressen chlouby@youmail.dk eller Gert Palner på gert.palner@mail.dk, hvor du angiver navn, adresse, fødselsdato, medlemsnummer, telefon og mail for dig og eventuelt dine forældre. Så sender vi en aftale, som du skal godkende og sende retur sammen med nogle yderligere oplysninger. Har du eller dine forældre spørgsmål til projektet, så er I også meget velkomne til kontakte os. Du er også velkommen til at kontakte projektleder i Børnehjertefonden Rikke Morthorst med spørgsmål på tlf. 33669942.

 

Hvad får du ud af det?

Hvis du gennemfører Styrkeprøven, hvilket vil sige, at du deltager i træningsweekenderne, træner i mellem samlingerne og gennemfører cykelløbene i juni og september på hhv. 40 - 70 km, så kan du beholde racercyklen. Forhåbentligt har du også lyst til at fortsætte på holdet, da det har været en god oplevelse undervejs. Ud over racercyklen får du en masse god motion, et meget tæt netværk med alle de andre deltagere, samt fem rigtig hyggelige weekender med mad, transport og ophold betalt.

 

  

Billeder fra Første træningssamling i 2015 - Cykeltur fra Heino Cykler til Comwell i Holte

 

Billeder fra Langelinieløbet i Tilst 15. juni 2014