Telefonrådgivning for Børneklubbens medlemmer
Livet med et hjertebarn kan byde på mange spørgsmål, bekymringer og behov for hjælp og rådgivning om sociale rettigheder og muligheder.
Børnehjertefonden tilbyder telefonisk rådgivning til Børneklubbens medlemmer ved socialrådgiver Bodil Davidsen mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl. 9 og 11. Onsdag er telefonen lukket.
Uden for træffetiden kan der lægges besked på telefonsvareren, og Bodil vil ringe tilbage snarest muligt. Hvis det er helt umuligt for et medlem at ringe i telefontiden, vil der i enkelte tilfælde – efter forudgående aftale – være mulighed for kontakt på et andet tidspunkt, og I kan også henvende jer per e-mail.
Socialrådgiveren kan tilbyde rådgivning inden for de sociale, økonomiske og personlige forhold, bl.a. om at leve med et kronisk sygt barn. I svære sager kan Bodil forsøge at skabe en dialog med kommunen. I er meget velkomne til at ringe om store og mindre spørgsmål. Måske har I brug for en snak inden I skal til møde med kommunen; måske har I brug for at vende nogle af de daglige bekymringer osv.
Socialrådgiver Bodil Davidsen træffes:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9 – 11
Telefonen er lukket om onsdagen
Telefon 48 26 36 52, e-mail: bdavidsen@hjerteforeningen.dk
![]() |
Kort sagt
Børneklubbens medlemmer tilbydes gratis telefonisk rådgivning af en socialrådgiver.

