Styrkeprøven 2010
Styrkeprøven 2010
De 13 deltagere i årets Styrkepøve er kommet godt fra start og er i fuld gang med træningen til at kunne gennemføre selve cykelløbet på de 64 km.
Styrkeprøven er et cykelløb for hjerteunge i Danmark. Gennem et skræddersyet træningsprogram og tre weekendsamlinger bliver deltagerne i stand til at gennemføre cykelløbet, ”Styrkeprøven” på 64 kilometer, der afvikles i forbindelse med motionscykelløbet Copenhagen Cycling i København den 29. august 2010.
Et professionelt team bl.a. bestående af overlæger og afdelingslæger fra Center for Medfødte Hjertesygdomme på Skejby sygehus og Børnekardiologisk afdeling på Rigshospitalet og Gert Palner, tidligere cykelrytter og Christian H. Louby, koordinator af Styrkeprøven står for test før og efter løbet samt udarbejdelse af træningsprogrammer.
Hvordan afvikles Styrkeprøven?
Styrkeprøven startede med test af deltagernes fysik på den første træningssamling den 13.-14. marts i Århus. Herefter har deltagerne selv trænet og ført træningsdagbog frem til anden træningssamling den 1.-2. maj også i Århus, hvor deltagerne blev testet og modtog racercykler gennem et flot sponsorat igen i år fra Heino Cykler. Deltagerne fik også mulighed for at cykle sammen med deltagere fra Erhvervsnetværket Connecting Århus, der trænede til at køre 1000 km til Rotterdam og samtidig støtter Børnehjertefonden. Den 19.-20. juni modtog deltagerne cykeltøj ved en officiel overrækkelse hos Heino Cykler.
Cykelløbet afvikles:
Søndag den 29. august i København kl. 9 fra Slotsholmen ved Christiansborg.
Information
Information om Styrkeprøven fås hos Christian H. Louby, chlouby@mail.dk eller på tlf.: 39 69 34 54 eller Gert Palner, hellegert@mail.dk eller på tlf.: 43 53 12 39.
Tilbage
![]() |
Kort sagt
Styrkeprøven er en fast årlig begivenhed for hjertebørn.

