Arv
Arv og testamente
Hvert år fødes der omkring 600 børn med en hjertesygdom i Danmark. Det svarer til 1 % af alle børn. Hjertefejl er den hyppigste medfødte misdannelse. De fleste tilfælde kan ikke forklares.
Mere end 95 procent af børnene med medfødte hjertefejl overlever. De fleste lever et stort set normalt liv, både hvad angår livslængde og livskvalitet. Tidligere fokuserede man på, om børnene overlevede operationerne. I dag er resultaterne så gode, at man nu skal fokusere på, hvordan de overlever.
Hvis du testamenterer et beløb til Børnehjertefonden, er du med til at give hjertebørnene en bedre fremtid. Det vil betyde, at vi kan fortsætte vores livsvigtige arbejde:
- Skabe livskvalitet for hjertesyge børn og deres familier
- Støtte forskning i børnehjertesygdomme
- Forebygge og oplyse om hjertesygdomme
Børnehjertefonden er fritaget for betaling af arveafgift. Dette indebærer, at beløb, der testamenteres til Børnehjertefonden ubeskåret går til formålet.
Ifølge arveloven kan du frit disponere over 75 % af din formue. De resterende 25 % kaldes tvangsarven. De skal gå til dine tvangsarvinger (ægtefælle, børn eller børnebørn). Har du ingen tvangsarvinger kan du i et testamente frit disponere over hele din formue.
Hvis du ønsker at testamentere til Børnehjertefonden, skal du oprette et testamente. Har du ikke noget testamente, bliver din formue fordelt efter arvelovens regler. Børnehjertefonden anbefaler, at du henvender dig til en advokat for at oprette et testamente. Dermed sikrer du, at dit testamente bliver tilpasset netop dine ønsker og samtidig er juridisk holdbart.
Hvis du vil vide mere om at støtte Børnehjertefonden gennem arv og testamente, er du velkommen til at kontakte projektleder Tina Sand Knudsen på tlf.: 33 67 00 54
![]() |
Støt nu
Støt Børnehjertefonden pr. sms, via et online bidrag eller indbetal i din netbank eller pr. giro.

